EN UGE PÅ ISLAND

The problem with driving around Iceland is that you're basically confronted by a new soul-enriching, breath-taking, life-affirming natural sight every five godd*** minutes. It's totally exhausting.  Stephen Markley


Skogafoss vandfald
Skogafoss vandfald
Skogafoss vandfald
Skogafoss vandfald

Rejseplan 

Jeg vil dele vores rejseplan til Island med jer - der skal dog tages hensyn til at vi tog tingene med ro da vi har en 1 årig med.


Første 3 nætter: Hotel Geysir 

Dag. 1 /Geyser besøg 

Vi landede i Keflavik, hentede vores lejede bil og kørte mod hotellet. Inden vi kom for godt afsted, kørte vi forbi dominos til noget pizza og Bonus supermarked for at handle. Vi handler altid på ferier til hotelhyggen. Alt fra nudler, snacks, drikkevarer mm. Vi havde booket 3 nætter på Hotel Geysir som ligger overfor de kendte gejsere, endda med udsigt dertil. Her checkede vi ind og brugte aftenen på at udforske Geysir området. Spiste aftensmad på hotellet og tilbragte resten af aftenen på hotelværelset. 

Dag 2. / Vandfald Skogafoss og Sejlandsfoss 

Vores hotel lå 2 timers kørsel derfra, så vi startede med at køre mod Skogafoss. Her tilbragte vi ca. 2 timer ved vandfaldet og tog trapperne op for at se vandfaldet oppe fra. Herefter kørte vi mod Sejlandsfoss. Her skal man betale for parkering og der er to små boder som sælger souvenirs og drikkevarer/mad. Man kan hike ind bag vandfaldet, men skal være påpasselig pga. våde og glatte sten. Vi tilbragte en lille time her, da det simpelthen blev for koldt for Gabriel. På vej hjem stoppede vi op ved Gallery Pizza, tankede og besøgte et lille supermarked (Kronan) for at købe lidt flere ting. 

Dag 3. / Gulfoss

Vi tog sent ud mod Gulfoss, som blot ligger 10 min kørsel fra hotellet. Gabriel i bæresele og det smukkeste syn. Vi tilbragte lidt over en time og videre til et pizzaria udenfor byen.

2 nætter: Skuggi hotel - i Reykjavik 


Dag. 4. / Udforske Reykjavik 

Vi kørte umiddelbart efter morgenmaden og timede med Gabriels tid til lur. Turen var på næsten 2 timer. Vi tjekkede ind på hotellet og brugte det meste af dagen på at udforske hovedstaden og gågaden, få noget aftensmad og egentlig bare nyde hinanden. 

Dag 5. Blue lagoon 

Vi kørte ca 45/50 min til Blue lagoon. Billetter skal bestilles på forhånd, så du er garanteret plads. Du kan vælge forskellige pakker, afhængigt om du ønsker badekåbe, badesandaler mm. Du kan også booke bord på deres restaurant. Man bruger i gennemsnit 3 timer på besøget og børn under 2. Må ikke komme i vandet. Så vi skiftede om at hoppe i. Håndklæde og en gratis drikkevare er med i prisen.

Dag 6. / Hotel Berg 

Hotel Berg. Spahotel med 10 min til lufthavnen. Her havde vi sidste nat, og brugte den i deres opvarmede pool hvor vi kunne have gabi med. Vi havde poolen for os selv. Hotellet er super lækkert og moderne og så ligger deres lille by 5 min væk i bil. Her spiste vi aftensmad og ellers slappede vi af inden vi på 7. dagen skulle flyve hjem igen.

Dag 7. / Hjemtur

Vi kørte hen og afleverede bilen og fik et lift til lufthavnen. Vi var ellers klar til at flyve og ankom sent henne af eftermiddagen i København efter et fantastisk ophold. 












FACTS:           SPROG: Islandsk       Valuta: Kronar          Befolkningstal: 350.000                      Over 60% af befolkningen bor i hovedstaden              Mange Islændinge tror på trolde og alfer